KUNSTGRÆS
Danmarks mest miljøvenlige kunstgræsbane
Kunstgræsbane i Bramming
Der har i mange år været snak om at etablere en kunstgræsbane ved Bramming Boldklub. Nu skal der gøres alvor af det - og det skal være Danmarks mest miljøvenlige kunstgræsbane.
Hvorfor?
Når vi etablerer vores egen kunstgræsbane, så betyder det bl.a.:
- Markant øget aktivitet mellem oktober og april
- Færre udgifter til leje af andre kunstgræsbaner og dermed bedre økonomi
- Uafhængighed af eksterne partnere
- Et løft til lokalsamfundet
- Bedre træningsfaciliteter
- Bedre udviklingsmuligheder
Hvor?
Kunstgræsbanen skal anlægges på den nuværende stadionbane og forlænges ned mod klubhuset med tilhørende trænings- og opvarmningsarealer.
Stadionbanen er valgt for at skabe en sammenhæng mellem kunstgræsbanen og klubhuset, så vi året rundt kan trække klublivet helt tæt på klubhuset.
Hvilken?
Vi vil lave Danmarks mest miljøvenlige bane ved at lave en non-infill kunstgræsbane.
Hvem?
Vi er en breddeklub og det vil vi altid værne om. Derfor skal kunstgræsbanen være for alle. Lige fra Stjerneholdet torsdag morgen til små fødder hver tirsdag.
Banen anlægges dog for at løfte hele lokalsamfundet, så derfor håber vi også, at skoler og andre mindre foreninger rundt omkring os vil leje sig ind på banen.
Hvor meget?
Kunstgræsbanen kommer til at koste i omegnen af 8.000.000,-.
Hvordan?
Vi vil indsamle 8.000.000,- gennem:
- Kommunalt tilskud
- Private donationer
- Sponsorater og donationer fra det lokale erhvervsliv
- Ansøgning af fonde
- Egen opsparing